Sunday, February 15, 2015

På kanten af tabet

På kanten af tabet sidder jeg.

Der er intet, jeg tænker på.

Intet føler jeg,

Tomheden omgiver mig.

Alle de strålende lys er forsvundet,

Sanserne falder dybt ned.

Det er ligegyldigt, om en betydning findes. 

Intet kan betale sig, for intetheden selv er den skinbarlige 

sandhed.

Nu er jeg neutral over for livet.

Jeg hader det ikke, men jeg er heller ikke vild med det.

I dag har jeg ikke et ansigt til at smile.

Der er intet hjerte i min krop, der kan føle.

Jeg har ikke engang en hånd til at række ud til nogen,

efter solen er gået ned bag skyerne

6/12/2014

حنين

عندما نهرول صوب خريف محتوم
وتحاصرنا الانكسارات..
تغدو لملمة الأوجاع هي كلّ ما تبقى لنا من دروبٍ مثقلة بفتاتٍ من ذواتنا الآفلة.
مقاليعُ أزمانٍ فحسب نحن الآن...
لما علق بذؤابات ذواكرنا
من مآبر الربيع وأشواكه...
8/2/2015

Beleteyên Nandoz

Ji ber tenişta bîranînên nîvçemayî, kerrikên firişteya nandoz yên berê di hembêza atûna xwe de kedî dikim, û kesera heşt payîzan
di vistanekê de dikişînim.
Hesreta heşt heyamên bîrêkirinê, tenê di şevekê de dirijînim.
Erê lêê..!
Beleteyên te yên bi destên min
û yên xapînokên zemên gihêştine, îşev dikin nizeniz.
rehên ji bîstikên veqetandinê ve
ziwa mane,
Bi lêvikên daxwazên har
îşev ji hewes û xweşiyê
dişewitin û dibin kiz.
Erê lêê..!
Hewedarê pir tiştên te me.
8/2/2015